Go to Top

Gødningsundersøgelse

Gødningsundersøgelse og ormebehandling

For ca. ti år siden blev danske heste rutinemæssigt behandlet med orme-kure. Så skete der det, som der også er sket for lus hos mennesker, at ormene begyndte at blive resistente. I mange lande er resistensproblemerne i hesteholdet så store, at nogle af de ormekure, der virkede for få år siden, ikke længere er virksomme.

I Danmark målrettes behandlingen nu med smalspektret ormekure, som rammer netop den specifikke art af orm, hesten går rundt med. Det gøres ved at opsamle gødning fra alle hestene i flokken og teste, hvilke orm og hvor mange hver enkelt hest har. Resultatet af en laboratorieundersøgelse er afgørende for, hvilke heste der skal behandles og for hvad.

Der undersøges for strongylideæg, spoleorm, trådorm, haleorm og evt. bændelorm.

Hestepraksis Nordvest samarbejder med laboratoriet Equi Lab
Vælger du selv at indsende gødningsprøver, kan blanketten hentes under bjælken til venstre: Hent dokumenter.

Alternativt kan jeg tilbyde at udtage gødningsprøverne og sende dem ind. For denne ydelse beregner jeg et honorar.

Husk, hvis du som privat hesteejer selv giver din hest ormekur, så skal den være chipmærket, med mindre du har taget et kursus i medicinhåndtering.

Chipmærkning af private heste

Heste betragtes som husdyr, der kan ende som menneskeføde. For at undgå risikoen for uønskede medicinrester i kødet efter eventuel slagtning, er heste derfor underlagt de regler, der gælder for anvendelse af lægemidler til husdyr. Disse regler bliver løbende revurderet.

Vigtigt
1. januar 2010 trådte en ny bekendtgørelse i kraft: Alle heste skal nu registreres, chipmærkes og have et pas. Undtaget er ældre heste, der i forvejen er mærket enten med chip eller brændemærke, og derfor har et gyldigt pas i forvejen. I disse pas skal der dog indføjes medicinsider.

Alle hestepas skal fremover indeholde medicinsider. Her skal det fremgå, om hesten er udmeldt af fødekæden eller er tiltænkt konsum.

Hestepas
Hvis hesten er tiltænkt konsum, skal dyrlægen ved anvendelse af visse uund-værlige medikamenter skrive behandlingen ind på hestepassets medicinsider. Det drejer sig om medikamenter, som er tilsat stoffer, der har en tilbage-holdelsestid på seks måneder.

SÅDAN FUNGERER DET
Dyrlægen kan udmelde hesten af fødekæden ved et vilkårligt besøg ved blot at skrive udmeldelsen ind i passet. Fx:

  • hvis der anvendes medicin uden såkaldt MRL-værdi
  • hvis der udleveres medicin til efterbehandling af hesten, og personen der skal give medicinen, ikke har et medicinhåndteringskursus
  • hvis ejeren ønsker, at hesten udmeldes af fødekæden.

SUND FORNUFT
Chipmærkning og udmeldelse af fødekæden betyder større frihed både for dig som hesteejer og for os som dyrlæger. Hesten vil altid få den optimale medicinske behandling, og du må selv på helt lovlig vis efterbehandle din hest. Der er væsentlig mindre papirarbejde og registrering, og hesten er for altid udelukket fra at havne på et middagsbord. Derfor anbefaler Hestepraksis Nordvest, at alle heste chipmærkes og udmeldes.

HUSK: Hestens pas skal altid opbevares på hestens opstaldningssted

Dermatophilose

– også kaldet “regnvejrs udslet” og “vandarp”
Dermatophilose hos heste er en betændelse i huden, som er forårsaget af bakterien, Dermatophilus Congolensis. Betændelsen opstår på områder med nedsat lokal immunitet. Ofte starter hudforandringerne hen over ryggen og lænden. Ubehandlet kan betændelsen brede sig til hovedet og benene. På benene kan dermatophilose udvikle sig til en særlig sejlivet form for muk. Dermatophilose er almindelig forekommende i stalde og på rideskoler.

Symptomer
Der ses sår og skorper i huden og små hævelser på de forandrede områder. Skorpen er ofte klæbrig. Karakteristisk er hårene bundet sammen som i en pensel, når en lille hårtot fjernes. Der, hvor hårene er fjernet, er huden lyserød og ofte ses små serumdråber. Hesten kan have let forhøjet temperatur. Er den hårdt angrebet og står ude, kan den være nedstemt, fordi den fryser. Der kan forekomme let til voldsom kløe.

Behandling
De forandrede områder klippes ned. Ofte suppleres med medicinsk vask af de angrebne områder (Klorhexidinshampoo). Hesten behandles med antibiotika i 3 til 5 dage.

Årsag
Heste kan få dermatophilose i perioder med regnvejr og fugt. Dermatophilose er en mikroorganisme, som kan smitte fra hest til hest. Derfor er det vigtigt, hesten behandles og efterfølgende at forsøge at undgå smitte fra andre heste. Heste, som står tæt opstaldet, og som sjældent bliver helt tørre i huden, er mest udsatte.

Sådan kan du hjælpe med at forebygge
Sørg for at hesten er så tør som muligt. Brug udelukkende dækken til tørre heste, idet et varmt og fugtigt miljø under dækkenet fremmer væksten af mikroorganismen. I forbindelse med behandlingen SKAL alle strigler og børster desinficeres. Strigle og børste, som benyttes til heste i behandling, må ikke anvendes til andre heste.

Vaccination

Ansvaret for at hesten er vaccineret i forhold til reglerne i det forbund, hvor hesten stiller op til konkurrence påhviler ene og alene ejeren. Hestepraksis Nordvest udsender remindere som en service for at hjælpe ejere med at huske, at deres hest skal vaccineres.

Vaccination af rideheste
Alle heste bør vaccineres mod influenza og stivkrampe mindst én gang årligt. Deltager din hest i stævner, dyrskuer eller lignende, skal nedenstående anvisninger følges.

Basisvaccination
Basisvaccinationen består af to vaccinationer, influenza og stivkrampe. Vaccinationerne skal foretages med 21-92 dages mellemrum. Herefter er din hest basisvaccineret. Efterfølgende skal den vaccineres mindst én gang årligt – max 364 dage efter sidste vaccination.

Vaccination af drægtige hopper
Avlshopper bør vaccineres mod influenza, stivkrampe og virusabort (herpesvirus). For at opnå et højt antistofniveau mod influenzavirus i råmælken anbefales det at vaccinere hoppen mod influenza 1-2 måneder inden forventet foling. Drægtige hopper og goldhopper, som er i tæt kontakt med drægtige hopper, bør vaccineres mod virusabort i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned.

Vaccination af føl
Føl skal have første basisvaccination, når de er 5-6 måneder og anden basis vaccination 21-92 dage efter. Føllet skal revaccineres efter ca. seks måneder, hvorefter det kan følge de voksne hestes årlige eller halvårlige basis-vaccinationsprogram mod stivkrampe og influenza.

Årlig eller halvårlig vaccination
Er hesten basisvaccineret skal den vaccineres mod influenza mindst én gang årligt. Der må højst gå 365 dage mellem vaccinationerne. Er der gået mere end 365 siden sidste vaccination, skal hesten igen basisvaccineres. Heste må ikke starte stævne, hvis de er vaccineret mindre end syv dage før stævnestart.
Heste, der deltager i internationale stævner i FEI regi, skal vaccineres med seks måneders mellemrum plus/minus 21 dage. Nogle avlsforbund stiller krav om halvårlig vaccination.

Travere
Dansk Travsports Centralforbund kræver, at heste, efter de er basisvaccineret, vaccineres hver 6. måned indtil 3. leveår. Efter 3. leveår kræves årlig vaccination. Vaccinationen skal være foretaget mindst ti dage inden løbsstart.

Galopheste
Galopheste basisvaccineres med to injektioner med min. 21 og max. 92 dages mellemrum. Næste vaccination foretages min. 150 og max. 215 dage senere. Herefet kræves årlig vaccination. Vaccinationen skal være foretaget mindst ti dage inden løbsstart.

Tandbehandling af heste

Tandbehandling er en arbejdsgang, der kræver meget udstyr. I et forsøg på at lette arbejdsgangen vil jeg fremover fastsætte datoer, hvor jeg stiller op med tandudstyret på rideskoler og hestepensioner. På den måde, håber jeg at kunne samle flere heste ad gangen.

Information med tilmelding, hvor hesteejerne kan skrive sig på, sættes op i stalden. Kan der samles mindst tre heste til tandbehandling bliver besøget gennemført.